Vedvarende energi ændrer på landskabet. Derfor har vi i Momentum en klar ambition om at udvikle projekter, som lokale borgere kan se sig selv i.

Vindmøller skal skabe muligheder for naboerne, både gennem naturstyrkende og rekreative tiltag, lokale bidrag, fonde og medejerskab.

Sydøst for Sdr. Vium by, mellem Lynevej og Øster Vejrupvej

Sdr. Vium Vind er et muligt vindmølleprojekt udviklet af Momentum Energy Group A/S. Det er et repoweringprojekt, hvilket indebærer en udskiftning af de eksisterende 10 vindmøller i området med 4-6 større møller. Sdr. Vium Vind vil kunne levere en grøn strømproduktion på op til 105.000.000 kWh årligt.

Vi ønsker at udskifte de eksisterende vindmøller med 4-6 større møller i forbindelse med kommuneplanrammeområde 00ta087, som i Ringkøbing-Skjern Kommunes kommuneplan er udlagt til, at der kan opsættes nye møller, når de eksisterende 10 nedtages.

De nuværende 10 vindmøller producerer i dag 15.000.000 kWh årligt, og de nye møller vil således kunne 7-doble produktionen fra området fremover, ved opstilling af 6 nye møller.

Projektet

Ovenstående visualisering er baseret på et projekt med 4 vindmøller taget fra Øster Vejrupvej 3-7. Har du spørgsmål, bekymringer eller måske en god idé, så vil vi meget gerne høre fra dig.

10%

medejerskab til naboer

Lokalt medejerskab er en helt essentiel del af vores arbejde med at udvikle projekter. I Sdr. Vium Vind tilbyder vi 10 procent som lokalt medejerskab til naboerne. 5 procent som option til lodsejerne indenfor kommuneplanrammeområdet, som ikke er nuværende møllejere, og 5 procent til alle naboer indenfor 2500 m. Hvis man indtræder som medejer i Sdr. Vium Vind, er det når alle tilladelser er indhentet, altså med minimal risiko.

Lokale bidrag

VE-loven og dens ordninger

Op til 7,8 millioner kroner i Grøn Pulje

Som nabo har du mulighed for at modtage forskelligartet kompensation gennem VE-loven

Udover vores oplæg til lokale bidrag, modtager Ringkøbing-Skjern Kommune som en del af VE-loven en engangsbetaling på 313.000 kroner per MW. Disse midler administreres af kommunen, og skal fortrinsvist støtte grønne tiltag. Kommunen vil ved en realisering af Sdr. Vium Vind modtage 7,8 millioner kroner.